Slaget ved Largs

Slaget ved Largs
Del af Den skotsk-norske krig
Detaljre fra William Holes murmaleri af Slaget ved Larg på Scottish National Portrait Gallery, Edinburgh
Dato 2. oktober 1263 Sted Largs, North Ayrshire, Scotland Resultat Skotsk sejr
Parter
Kongeriget Skotland	Skabelon:Lande data Medieval Norway Norge
Ledere
Alexander of Dundonald	Håkon 4. Håkonsson

Slaget ved Largs var et slag mellem kongerigerne Norge og Skotland ved Firth of Clyde nær Largs i Skotland d. 2. oktober 1263. Konflikten var en del af det norske felttog mod Skotland i 1263, hvor den norske konge Håkon Håkonsson forsøgte at genoprette det norske overherredømme over Skotlands vestkyst. Skotterne opnåede sejr gennem den unge skotske konge Alexander 3.s snedige tredelte strategi: Langtrukne diplomatiske forhandlinger forsinkede felttoget til måneder med dårligt vejr, hvorefter en voldsom storm hærgede den norske flåde, som mistede adskillige skibe og forsyninger. Det gjorde styrkerne på den skotske kyst sårbare over for et angreb, der tvang nordmændene til et hastigt tilbagetog, som skulle afslutte deres 500 år lange historie med invasioner og gav Skotland mulighed for at samle sine ressourcer til opbygningen af nationen.

Siden begyndelsen af 1100-tallet havde Largs i det nordlige Ayrshire i Skotland ligget i udkanten af det norske rige og været styret af stormænd, der anerkendte de norske kongers overhøjhed. I midten af 1200-tallet forsøgte to skotske konger, Alexander 2. og hans søn Alexander 3., at indlemme området i deres eget rige. Efter Alexander 3.s tidlige og mislykkede forsøg på at købe øerne af den norske konge indledte skotterne militære operationer for at afgøre spørgsmålet ved at hævde kongelig overhøjhed over hele det vestlige Skotland. Håkon reagerede på den skotske aggression ved at lede en enorm norsk flåde, som menes at have bestået af tusindvis af fartøjer, og som nåede Hebriderne i sommeren 1263. Da Alexander 3. indså, at skotterne var stærkt i undertal over for en erfaren og mobil fjende, indledte han langvarige diplomatiske forhandlinger for at vinde tid til at samle flere tropper og om muligt tvinge nordmændene til at fortsætte ind i de stormfulde efterårs- og vintermåneder, hvor vejret kunne standse invasionen. I slutningen af september lå Håkons flåde i Firth of Clyde, og de milde dage var næsten forbi. Da forhandlingerne mellem kongerigerne brød sammen, lod Håkon størstedelen af sin flåde kaste anker ud for Cumbraeøerne, klar til at invadere Skotland på et sted efter eget valg.

Natten til den 1. oktober blev flere norske fartøjer under stormvejr drevet på grund ved Ayrshires kyst nær det nuværende Largs. Den 2. oktober, mens nordmændene forsøgte at bjærge deres fartøjer, ankom den skotske hovedstyrke til stedet. Den skotske styrke bestod af infanteri og kavaleri og blev ledet af Alexander af Dundonald, Skotlands High Steward. Nordmændene var samlet i to grupper: den større hovedstyrke på stranden og en mindre styrke på toppen af en nærliggende høj. Skotternes fremrykning truede med at splitte de norske styrker, og derfor løb styrken på højen ned for at slutte sig til deres kampfæller på stranden. Da nordmændene på stranden så dem løbe ned fra højen, troede de, at de var på tilbagetog, og flygtede tilbage mod skibene. Der udbrød voldsomme kampe på stranden, og skotterne indtog en stilling på den høj, som nordmændene tidligere havde holdt. Sent på dagen generobrede nordmændene højen efter flere timers mindre kampe. Skotterne trak sig tilbage fra stedet, og nordmændene gik om bord på deres skibe igen. De vendte tilbage næste morgen for at hente deres døde. Da vejret blev værre, sejlede Håkons flåde til Orkneyøerne for at overvintre.

Slaget mindes i Largs med et monument fra begyndelsen af 1900-tallet og med festligheder, Largs Viking Festival, der siden 1980'erne er blevet afholdt hvert år.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Slaget ved Largs