Pas (legitimation)
For alternative betydninger, se Pas. (Se også artikler, som begynder med Pas)- "Passport" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Passport, se Passport (flertydig).
Et pas eller rejsepas er et officielt legitimations- og rejsedokument, der anvendes til identifikation og som legitimation for indehaverens ret til at rejse, navnlig ved internationale rejser. Indehaveren kan ved passet identificere sig som statsborger i det udstedende land, og dokumentet indeholder en række oplysninger, der gør det muligt at kontrollere, at den person, som benytter passet, er identisk med den, det er udstedt til.
Historisk var pas ikke alene knyttet til rejser til udlandet. Under stavnsbåndet skulle værnepligtige have pas for at forlade det gods, hvortil de var bundet. Efter en forordning i 1788 om stavnsbåndets ophævelse m.v. blev sådanne pas udstedt af amtmanden og betegnet amtspas. Amtspassene bortfaldt definitivt i 1849 som følge af værnepligtsloven. Pastvangen for indlændinge ved rejser til udlandet blev ophævet ved lov i 1862, mens pastvangen for udlændinge ved indrejse i Danmark blev ophævet ved lov i 1875, dog under forudsætning af gensidighed. Forholdene under 1. verdenskrig medførte på ny pastvang i rejsetrafikken mellem de fleste lande.[1]
Efter en lov i 1952, og jf. lovbekendtgørelse i 1961, kunne det ved kongelig anordning bestemmes, hvorvidt udlændinge ved ankomst til eller udrejse fra Danmark skulle være forsynet med pas eller anden rejselegitimation. En tilsvarende bestemmelse om pastvang for danske statsborgere ved udrejse fandtes i en lov i 1952.[1]
Historie
[redigér | rediger kildetekst]I den senere del af det nittende århundrede og op til Første Verdenskrig, var pas ikke påkrævet for rejser inden for Europa, og at krydse en grænse var en forholdsvis enkel procedure. Derfor var forholdsvis få mennesker i besiddelse af et pas.
Under Første Verdenskrig indførte europæiske regeringer af sikkerhedsmæssige årsager, og for at kontrollere udvandring af mennesker med nyttige færdigheder, krav om pas for at passere grænserne. Paskontrollen forblev på plads efter krigen, og blev standard, på trods af at det var en kontroversiel procedure. Britiske turister klagede i 1920'erne, især over vedhæftede fotografier og fysiske beskrivelser, som de anså førte til en "grim umenneskeliggørelse".[2]
I lidt ældre pas er der typisk angivet ting, som man ikke finder nødvendige længere. Blandt disse kan der være følgende:
I dag har man normalt følgende oplysninger (i denne rækkefølge):
- Type, her vil der typisk stå P for 'Pas'.[3]
- Kode, angiver nationalitet. DNK står her for 'Danmark'.
- Pasnummer, typisk på 9 cifre.
- Efternavn.
- Fornavn.
- Nationalitet.
- Højde.
- Fødselsdato.
- Personnummer.
- Køn ('M' for mand eller 'F' for kvinde).
- Føderegistreringssted.
- Udstedelsesdato.
- Udløbsdato.
- Myndighed (i Danmark den kommune, der har udstedt passet).
- Indehaverens underskrift.
Derudover er alle nye danske pas udstedt efter den 1. august 2006 udstedt med en RFID-chip, der indeholder biometriske oplysninger. Denne indeholder typisk alle oplysningerne på passet, indehaverens fingeraftryk, og en digital signatur af oplysningerne.
Danske pas
[redigér | rediger kildetekst]Danske pas har haft en række forskellige udformninger gennem tiden. De tidligste danske pas var store dokumenter, fornemt udstyret med det store rigsvåben omgivet af våbentelt og vildmænd, som måtte foldes omhyggeligt for at kunne medbringes på rejser, men på Folkeforbundets paskonference i Paris i 1920 enedes man om at gøre pasdokumenter mere ensartede, bl.a. ved at udforme dem som små hæfter, i Danmark på 36 sider og med gråmeleret omslag.
Det store rigsvåben blev efterhånden afløst af et mindre rigsvåben (uden telt) og til sidst af det nuværende statsvåben omkring 1960, hvor man også gik over til at vandmærke passets sider med våbenet, medens omslaget blev gjort "politigrønt", svarende til det daværende kørekort.
I 1973 blev Danmark medlem af Det Europæiske Fællesskab, der i start-firserne vedtog fælles regler for medlemslandenes pas, og i næste udgave af passet fra 1980'erne stod der derfor "Det Europæiske Fællesskab" øverst på passets forside, og omslaget fik den karakteristiske "rødbedefarve". I samme ombæring blev statsvåbenet som vandmærke afløst af Holger Danske på passets nummererede sider (men ikke på indersiden af omslaget).
Den seneste version af det danske pas stammer fra 1997, hvor forsideteksten "Det Europæiske Fællesskab" blev erstattet af "Den Europæiske Union", som var blevet oprettet ved Maastrichttraktaten i 1993. I denne version blev statsvåbenet på passets første side erstattet af Kristusfiguren fra Den store Jellingsten, ligesom vandmærket på passets øvrige sider også blev erstattet med motiver herfra.[4] De nyeste biometriske pas med digitale fotos, fingeraftryk og underskrift blev indført i Danmark den 1. januar 2012.[5]
Andre pas
[redigér | rediger kildetekst]- Fremmedpas, til udlændinge
- Tjenestepas, til statsansatte og medlemmer af Folketinget
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Noter
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 Berge, Susanne; Jexlev, Thelma; Petersen, Niels, red. (1977). Ordliste til brug for medarbejdere ved Rigsarkivets 2. afdeling (PDF). København: Rigsarkivets 2. afdeling. s. 184. Hentet 2026-07-12 – via Danskernes Historie Online – Slægtsforskernes Bibliotek.
- ↑ Marrus, Michael, The Unwanted: European Refugees in the Twentieth Century. New York: Oxford University Press (1985), p. 92.
- ↑ ICAO (2021). "Machine Readable Travel Documents, Part 4: Specifications for Machine Readable Passports (MRPs) and other TD3 Size MRTDs" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 20. juni 2020. Hentet 21. februar 2024.
- ↑ Adriansen, Inge, Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000: Fra fyrstestat til nationalstater. Museum Tusculanum Press (2003), p. 243-254.
- ↑ Jesper Kildebogaard (2. januar 2012). "Nu bliver dine fingeraftryk gemt i passet". Version2. Hentet 1. april 2018.
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst] | Søsterprojekter med yderligere information: |
