Midterparti
Et midterparti, også kaldet et centrumsparti eller centerparti, er et politisk parti, der befinder sig på den politiske midte.[1]
Politiologisk teori og praksis
[redigér | rediger kildetekst]I den politologiske forskning opfattes begrebet "politisk midte" eller "centrum" principielt som problematisk. Det skyldes ikke mindst, at det indebærer den tvivlsomme forudsætning, at alle politiske spørgsmål kan rangeres i en enkelt dimension. I daglig tale er der dog ofte stor enighed om, hvilke partier der er midterpartier. Der er to forskellige kriterier, der i praksis anvendes: For det første kan det være partier, der ideologisk placerer sig mellem en socialistisk og en borgerlig grundholdning og dermed hverken er rent venstre- eller højreorienterede. For det andet kan det være partier, der udgør tungen på vægtskålen i parlamentet, dvs. de sidder med de afgørende mandater, der bestemmer, om det er venstre eller højre side der kan danne regering, og som historisk har skiftet imellem at støtte de to sider. I Danmark kan Radikale Venstre således betegnes som et midterparti ud fra begge kriterier.[2]
Danmark
[redigér | rediger kildetekst]I Danmark har blandt andet Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti (senere omdøbt til Kristendemokraterne) og Centrum-Demokraterne været kendt som midterpartier.[1] Senere opstod Moderaterne som et nyt midterparti[3] og fik ved folketingsvalget 2026 rollen som tungen på vægtskålen mellem rød og blå blok i Folketinget.[4]
Den danske valgforsker Kasper Møller Hansen sagde i 2022, at danske midterpartier i praksis har svært ved at opnå vælgermæssig succes i længere tid. Det skyldes, at vælgerne altid vil kunne få klarere holdninger hos andre partier, og der er relativt få reelle midtervælgere, idet de fleste vælgere opfatter sig som enten røde eller blå. Han henviste til erfaringen med partiet Ny Alliance, der havde ambitioner om at blive det nye midteraprti i 00'erne. Det havde til at begynde med høj tilslutning i meningsmålingerne. Partiet faldt imidlertid sammen under sin første valgkamp. Først da det med Anders Samuelsen som ny leder skiftede identitet og blev Liberal Alliance med en klar økonomisk liberal profil og krav om lavere skatter, fik det kant nok til at profilere sig som et levedygtigt parti.[5]
Andre lande
[redigér | rediger kildetekst]I mange lande har der historisk været et eller flere partier, der stabilt over en længere årrække har indtaget rollen som midterpartier. I Norge gælder det således Senterpartiet, Kristelig Folkeparti og Venstre,[6] i Sverige Centerpartiet og Liberalerna med det tidligere navn Folkpartiet,[7] i Finland Svenska Folkpartiet[8] og i Storbritannien Liberaldemokraterne.[9] I Israel betegnes partierne Kadima[10] og Yesh Atid[11] som midterpartier.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 "Midterparti" i Den Danske Ordbog, besøgt 24. juli 2026.
- ↑ Lars Bille (12. november 2025). "centerparti". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 26. juli 2026.
- ↑ "Moderaterne | Emner". Faktalink. Hentet 26. juli 2026.
- ↑ "Moderaterne ender i drømmeposition med 14 mandater mellem blokkene". Berlingske. 24. marts 2026.
- ↑ "Valgforsker: Midterpartier er så godt som dødfødte". Politiken. 10. september 2022.
- ↑ Knut Are Tvedt (22. september 2025). "Norges politiske partier". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 26. juli 2026.
- ↑ Flores, Philip (7. september 2018). "Så hvordan vil det svenske valg falde ud? Her er scenarierne". Zetland.
- ↑ Joen Juel Jensen (6. november 2009). "Svenska folkpartiet". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 26. juli 2026.
- ↑ "Valggyser i Storbritannien: Her er hovedpersonerne - TV 2". nyheder.tv2.dk. 6. maj 2015.
- ↑ Mia Fenat (3. oktober 2024). "Kadima". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 26. juli 2026.
- ↑ Lars Erslev Andersen, Jørgen Bæk Simonsen og Herbert Pundik (4. marts 2026). "Israels historie". Den Store Danske (lex.dk online udgave). Hentet 26. juli 2026.