Kendeord
"Artikel" har flere betydninger, se Artikel
En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.[kilde mangler]
Dansk
[redigér | rediger kildetekst]På dansk er de ubestemte artikler i singularis (ental) en og et (ligesom på mange andre sprog mangler en ubestemt artikel i pluralis (flertal)), mens et substantiv gøres bestemt ved at sætte -en/-et efter det i ental - og -ne i flertal - eller ved at sætte den, det eller de foran. Nogle og noget regnes også for danske kendeord for flertal, for eksempel "nogle former".[1]
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]- Dansk ubestemt ental: En ulv
- Dansk bestemt ental: Den store ulv
- Dansk bestemt flertal: De store ulve
Andre sprog
[redigér | rediger kildetekst]På engelsk er den ubestemte artikel i ental a/an, og den bestemte artikel er the.[kilde mangler] På tysk bøjes den bestemte artikel (der, die, das) i køn, tal og kasus.[kilde mangler] Andre sprog som latin bruger ikke artikler.[kilde mangler] På det keltiske sprog bretonsk er den ubestemte artikel un, ur eller ul, mens den bestemte artikel er an, ar eller al afhængigt af første lyd i navneordet. Derimod tager artiklen hverken hensyn til køn eller kasus. Eksempler: an nor (døren), ur yezh (et sprog) og al liorzh (haven).[kilde mangler]
Eksempler
[redigér | rediger kildetekst]- Engelsk ubestemt ental: a wolf
- Engelsk bestemt ental: the wolf
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Kirsten Rask (2005). Den nødvendige grammatik: En kort oversigt (1. udgave). Grafisk Litteratur. ISBN 87-91171-22-9. OCLC 474543782. Wikidata Q54314757.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |