Bill Clinton

Bill Clinton
42. amerikanske præsident
Embedsperiode 20. januar 1993 – 20. januar 2001
Vicepræsident	Al Gore
Foregående	George H.W. Bush
Efterfulgt af	George W. Bush
40. og 42. guvernør i Arkansas
Embedsperiode 11. januar 1983 – 12. december 1992
Stedfortræder	Winston Bryant (1983 - 1991) Jim Guy Tucker (1991 - 1992)
Foregående	Frank D. White
Efterfulgt af	Jim Guy Tucker
Embedsperiode 9. januar 1979 – 19. januar 1981
Stedfortræder	Joe Purcell
Foregående	Joe Purcell (fungerende)
Efterfulgt af	Frank D. White
50. kammeradvokat i Arkansas
Embedsperiode 3. januar 1977 – 9. januar 1979
Foregående	Jim Guy Tucker
Efterfulgt af	Steve Clark
Personlige detaljer
Født	19. august 1946 (80 år) Hope, Arkansas
Nationalitet	Amerikaner
Politisk parti	Demokrat
Højde	1,89 m
Ægtefælle(r)	Hillary Clinton
Børn	Chelsea Clinton
Mor	Virginia Clinton Kelley
Far	William Jefferson Blythe Jr.
Uddannelses­sted	Georgetown University University College, Oxford Yale Law School
Beskæftigelse	Advokat
Religion	Protestant (Southern Baptist)
Underskrift
Links
William J. Clinton Presidential Library
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

William Jefferson Clinton (født William Jefferson Blythe III; 19. august 1946) er en amerikansk tidligere politiker og jurist, der var USA's 42. præsident fra 1993 til 2001. Han tilhører Det Demokratiske Parti og har tidligere været justitsminister i Arkansas fra 1977 til 1979, guvernør i delstaten fra 1979 til 1981 og igen fra 1983 til 1992. Hans centristiske politiske filosofi, der betegnes som "den tredje vej", blev kendt som clintonisme og prægede både hans præsidentperiode og Det Demokratiske Partis politiske kurs i de efterfølgende årtier og ind i det 21. århundrede.

Clinton blev født og voksede op i Arkansas. Han dimitterede fra Georgetown University i 1968 og senere fra Yale Law School, hvor han mødte sin kommende hustru, Hillary Rodham. Efter at have afsluttet jurastudiet vendte Clinton tilbage til Arkansas og blev valgt til delstatens justitsminister. Senere var han guvernør i Arkansas i to adskilte perioder. Som guvernør gennemførte han en omfattende reform af delstatens uddannelsessystem og var formand for National Governors Association. Clinton stillede op som en "ny demokrat" (New Democrat) og blev valgt til præsident ved valget i 1992, hvor han besejrede den siddende republikanske præsident George H.W. Bush og den uafhængige forretningsmand Ross Perot. Han blev den første amerikanske præsident, der tilhørte babyboomer-generationen, og den yngste præsident, der gennemførte to fulde embedsperioder.

Under Clintons præsidentperiode oplevede USA den længste periode med økonomisk vækst i fredstid indtil da. Han underskrev blandt andet den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA, Brady-loven om forebyggelse af våbenvold og loven om bekæmpelse af voldelig kriminalitet og styrkelse af retshåndhævelsen. Det lykkedes ham derimod ikke at få sin plan for en national sundhedsreform vedtaget. Han indgik desuden et omstridt kompromis, der ændrede hans oprindelige plan for at tillade homoseksuelle mænd og kvinder at gøre tjeneste åbent i militæret. Efter at Demokraterne led et stort nederlag ved midtvejsvalget i 1994, begyndte Clinton fra midten af 1990'erne gradvist at bevæge sig i en mere konservativ retning i sin indenrigspolitik. Han arbejdede for og underskrev loven om personligt ansvar og arbejdsmuligheder (Personal Responsibility and Work Opportunity Act) samt flere dereguleringstiltag på finansområdet, som Republikanerne stod bag. Samtidig støttede han fortsat mere liberale initiativer, herunder det statslige sygesikringsprogram for børn (State Children's Health Insurance Program). Han udnævnte Ruth Bader Ginsburg og Stephen Breyer til USA's højesteret. På det udenrigspolitiske område beordrede Clinton amerikanske militære indgreb under krigene i Bosnien og Kosovo, som til sidst førte til Dayton-fredsaftalen. Han gik også ind for at udvide NATO mod Østeuropa, og under hans præsidentperiode blev flere tidligere medlemmer af Warszawapagten optaget i alliancen. I Mellemøsten underskrev Clinton Iraq Liberation Act, der gav støtte til grupper, som modarbejdede Saddam Husseins styre. Han deltog desuden i Oslo I-aftalen og Camp David-topmødet for at fremme fredsprocessen mellem Israel og palæstinenserne og bidrog til fredsprocessen i Nordirland.

Clinton blev genvalgt ved præsidentvalget i 1996, hvor han besejrede den republikanske kandidat Bob Dole og igen den uafhængige Reform Party-kandidat Ross Perot. I sin anden præsidentperiode benyttede Clinton sig af permanent normalisering af handelsforbindelserne. Mange af resultaterne fra hans anden periode blev imidlertid overskygget af hans meget omtalte forhold til Monica Lewinsky, der var praktikant i Det Hvide Hus. I begyndelsen af 1998 kom det frem, at de to havde haft et seksuelt forhold gennem omkring 18 måneder. Skandalen voksede i løbet af året og kulminerede i december, hvor Repræsentanternes Hus stillede Clinton for en rigsretssag. Han blev dermed den første amerikanske præsident siden Andrew Johnson, der blev stillet for en rigsretssag. De to anklagepunkter, som Repræsentanternes Hus vedtog, vedrørte mened og misbrug af præsidentembedets beføjelser til at forhindre retsforfølgelse. Rigsretssagen begyndte i Senatet i januar 1999, og to måneder senere blev Clinton frikendt for begge anklagepunkter. I de sidste tre år af hans præsidentperiode registrerede Congressional Budget Office et overskud på det føderale budget. Det var det første og hidtil eneste sådanne overskud siden 1969.

Clinton forlod præsidentembedet i 2001 med en af de højeste afgangsopbakninger, der er målt for en amerikansk præsident. I historiske ranglister over amerikanske præsidenter placeres han typisk i midterfeltet eller blandt de bedst vurderede. Hans personlige adfærd og beskyldninger om forseelser har været genstand for omfattende granskning. Efter sin præsidentperiode har Clinton været aktiv som foredragsholder og i humanitært arbejde. Han grundlagde Clinton Foundation, der arbejder med internationale problemstillinger som forebyggelse af hiv/aids og bekæmpelse af global opvarmning. I 2009 blev han udnævnt til FN's særlige udsending til Haiti. Efter jordskælvet i Haiti i 2010 grundlagde han sammen med George W. Bush Clinton Bush Haiti Fund. Han har fortsat været aktiv i Det Demokratiske Partis politik og har ført valgkamp for sin hustru ved hendes præsidentkampagner i 2008 og 2016. Efter Jimmy Carters i 2024 er Clinton den længst siddende tidligere amerikanske præsident blandt de nulevende og den sidste nulevende præsident, der har været præsident i det 20. århundrede.

Clinton besøgte København den 11. juli 1997, mens han var præsident. Han besøgte København igen i 2005 samt Frederikshavn i 2006 og Aarhus, Tórshavn og Brøndby i 2007 samt Sønderborg i 2012.

Baggrund

Clinton blev født William Jefferson Blythe II på Julia Chester Hospital, beliggende i byen Hope i Arkansas, som søn af William Jefferson Blythe Jr., der døde tre måneder før Clintons fødsel, og Virginia Kelley. Som 15-årig tog han efternavnet Clinton, da hans mor havde giftet sig med Roger Clinton Sr.

Clinton tog sin uddannelse på Georgetown University, hvor han fik en videnskabsbachelor i 1965. Efterfølgende vandt han et stipendium til Oxford University, hvor han gik fra 1968 til 1971. Efterfølgende forlod han Oxford inden han nåede at bestå, da han fik muligheden for at studere jura på Yale, hvor han mødte sin senere ægtefælle Hillary.

Kontroverser

Clinton med tidligere præsident George H.W. Bush i januar 2005.

Whitewater-skandalen

Whitewater-skandalen (i USA ofte kun kaldet "Whitewater") stillede spørgsmål ved Bill og Hillary Clinton og deres medejere i Whitewater Development Corporation, Jim og Susan McDougal. Det drejede sig om et fejlslået forretningseventyr i 1970/80'erne, der indebar opkøb af omkring 920 mål uudviklet fast ejendom på sydsiden af White River i det nordøstlige Arkansas. Her skulle der bygges sommerhuse for salg med god fortjeneste. Men området var ret utilgængeligt og hyppigt oversvømmet af White River. Dertil skød renten i vejret, og folk havde ikke mere råd til at lånefinansiere sommerhuse. Angiveligt tabte Clintons US$ 46.000 på projektet. Kort tid efter blev Bill Clinton valgt til guvernør i Arkansas. I de følgende år var Jim McDougal involveret i en række tvivlsomme forretningsprojekter, der påførte ham store tab, og han døde i fængsel i 1998. Hovedanklagen mod Clinton i Whitewater-sagen var en påstand fremlagt af tidligere dommer David Hale, det fastholdt, at Clinton i 1986 havde opmuntret ham til at optage et lovstridigt, regeringsfinansieret lån på US$ 300.000. Lånet blev aldrig tilbagebetalt, og anklagerne mente, at en del var brugt til at holde McDougals Whitewater Development Corporation gående. Clinton-parret havde beholdt sin andel i håb om bedre tider. Da Jim McDougal stod for retten, benægtede præsident Clinton på videotape at have nogen andel i eller kendskab til Hales lån til Susan McDougal.

Efterforskning - Paula Jones og Monica Lewinsky

Men det var vedvarende mistanke om, at Clintons faktisk havde gjort sig skyldige i uloveligheder. Af denne grund blev juristen Kenneth Starr i 1994 sat til at undersøge sagen.

William Safire i New York Times kaldte i januar 1996 Hillary Clinton "en født løgner". Under efterforskningen fremkom videre beskyldninger mod præsidenten for seksuel chikane fra kontorassistenten Paula Jones i Arkansas. Hun anlagde sag mod Clinton, men tabte, da dommer Susan Webber Wright fastslog, at hændelsen, hvis den havde fundet sted, ikke kunne kaldes et seksuelt overgreb, og at Jones ikke havde fremlagt bevis for at være blevet udsat for gengældelse på sin arbejdsplads for at have afvist guvernør Clinton. Paula Jones' jurister påklagede dommen, og parterne indgik et forlig, hvorved Jones modtog US$ 850.000 (hvoraf det hele, bortset fra US$ 200.000, gik til at betale for juridisk bistand) - men Clinton indrømmede aldrig at have gjort noget forkert.

Under efterforskningen af Whitewater-sagen afsløredes en affære mellem Clinton og en ung kvinde, som havde arbejdet i Det hvide hus, Monica Lewinsky. Forholdet mellem Clinton og Lewinsky pågik i 18 måneder fra november 1995. I januar 1998 benægtede Clinton forholdet, men i august samme år indrømmede han at have haft "et upassende forhold" til pigen. Kenneth Starr fremlagde i september 1998 en rapport for Kongressen om sagen. I Kongressen blev 19. december konkluderet med, at præsidenten havde løjet om forholdet under ed, og at det var grundlag nok til at rejse en rigsrettiltale mod ham. Sagen blev videresendt til senatet, hvor han blev frikendt ved afstemning efter en fem ugers retssag.

Sagen fik ingen personlige følger for Clinton, der tværtimod fik forøget opslutning på meningsmålingrene. Derimod sad Monica Lewinsky tilbage med et ødelagt liv langt frem i tid, hvad Clinton senere har beklaget. Whitewater- og Lewinsky-sagerne blev en betydelig belastning for USAs politiske system, fordi sagerne lagde beslag på de folkevalgtes tid, og dertil gjorde landet til grin internationalt. I 2002 kom en afsluttende rapport om Whitewater fra specialefterforsker Robert Ray, som konkluderede med, at der ikke forelå noget grundlag for straffeforfølgelse af præsident Clinton. Byggeprojektet havde været en ret lurvet affære, og Clinton kom under mistanke, fordi han havde investeret og tabt penge på det. Specialefterforsker-embedet var blevet oprettet efter Watergate-skandalen i Richard Nixons tid.

Anklager om seksuel chikane og voldtægt

Bill, Hillary og datteren Chelsea Clinton julen 1993.

Denne type anklager rettet mod Bill Clinton fremkom flere gange, og rygterne gik. Paula Jones hævdede, at han havde blottet sig for hende i 1991, og Kathleen Willey fastholdt, at Clinton havde været nærgående mod hende i Det hvide hus i 1993. Den alvorligste anklage kom fra sygeplejersken Juanita Broaddrick, der har fastholdt, at Clinton voldtog hende på et hotelværelse i Little Rock under valgkampen i 1978. Broaddrick havde i sin fritid støttet Clintons kandidatur, og han havde besøgt plejehjemmet, hvor hun var ansat. Under overfaldet skal han have bidt hende i overlæben, da hun råbte om hjælp. "Du må hellere komme noget is på det der," skal han have sagt, da han tog sine solbriller på og forlod værelset. Broaddricks kollega Norma Rogers kom snart til og fandt fru Broaddrick grædende med en blå overlæbe. Bill Clinton benægtede historien gennem sin sagfører i 1999. Han har ikke selv villet udtale sig om den. Først 6. januar 2016 fik Juanita Broadrick som 73-årig sit barnebarn til at hjælpe sig med at fortælle det på Twitter, efter at Hillary Clinton havde bedt kvinder om at stå frem: "I was 35 years old when Bill Clinton, Arkansas Attorney General raped me, and Hillary tried to silence me. I am now 73...it never goes away." Hun sendte senere en opfølger ud på Twitter: "Hvorfor jeg støttede præsident Trump? Jeg blev voldtaget af Bill Clinton og truet af Hillary Clinton. Jeg støttede den eneste, jeg mente havde chance til at blokere min overfaldsmand og hans støttespiller fra at komme tilbage til magten i Det Hvide Hus." Også Ronan Farrow har trådt til med støtte for fru Broaddrick, mens Hillary Clintons netside fjernede opfordringen til at tro på alle kvinder, der fremsætter beskyldninger om seksuelle overfald.

Velfærdsreformen

Clintons underskrift på republikanernes velfærdsreform i 1996 var især rettet mod enlige mødre, idet han ville gøre "slut på bistandshjælp, som vi kender den". Reformen sparkede 4 millioner amerikanske kvinder ud på arbejdsmarkedet, uden at stille spørgsmål ved deres helbred, tilsyn med deres børn, eller hvordan de skulle komme til og fra en arbejdsplads. Barbara Ehrenreichs undersøgelser af, hvad reformen indebar for de kvinder, resulterede i hendes bog Nickel and Dimed. I Tennessee døde tre spædbørn som følge af utilstrækkelig pasning, mens mødrene var tvunget til at forlade dem for at gå på arbejde.

Se også

• Lewinsky-skandalen

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bill Clinton

Se også

• Amerikanske præsidenter.

Foregående:	USA's 42. præsident 1993-2001	Efterfølgende:
George H. W. Bush 1989-1993		George W. Bush 2001-2009