Navi Pillay

Navi Pillay blev født i byen Durban i Natal-provinsen i Sydafrika som en del af landets tamilske mindretal. Hun blev uddannet jurist og åbnede i 1967 sit eget kontor i Natal-provinsen, hvor hun blev den første kvinde, der etablerede sig som advokat.

Pillay spillede en vigtig rolle som advokat under det sydafrikanske apartheidregime, blandt andet som forsvarer for flere apartheidmodstandere og som en konsekvent kritiker af regimets forhørsmetoder. Hun blev blandt andet kendt for at afsløre tilfælde af tortur og for at bidrage til at sikre grundlæggende rettigheder for de indsatte på fangeøen Robben Island. Efter regimeskiftet i 1994 blev Navi Pillay udnævnt til dommer ved Sydafrikas »High Court«, hvor hun blev den første farvede kvindelige dommer.

I perioden 1995–2003 var hun dommer ved Det Internationale Strafferetlige Tribunal for Rwanda (ICTR), hvor hun var domstolens præsident fra 1999 til 2003. Fra 2003 til 2008 var hun dommer ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC).

Hun er ad hoc-dommer i Den Internationale Domstols sag mellem Gambia og Myanmar om folkedrab på rohingyaerne i Myanmar-provinsen Rakhine.

Hun er som dommer især kendt for sin rolle i at fastlægge, at voldtægt og andre former for seksuel vold kan udgøre folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden. Det skete i ICTR’s dom mod rwandiske Jean-Paul Akayesu (f. 1953). Sagen er samtidig historisk, idet det var første gang, at en person ved en international domstol blev dømt for folkedrab.

Hun var FN’s højkommissær for menneskerettigheder fra 2008 til 2014. Her var kampen mod diskrimination en af hendes vigtigste prioriteter, og hun har senere udtalt, at hun er særligt stolt af sit arbejde med at hindre diskrimination mod homoseksuelle.

Hun var højkommissær i de første år af borgerkrigen i Syrien og spillede en central rolle i FN’s indsats for at dokumentere menneskerettighedskrænkelser og skabe international opmærksomhed om igangværende krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Pillay har gennem flere årtier bestridt en række internationale hverv med tilknytning til menneskerettigheder og beskyttelse mod følgerne af væbnet konflikt. Hun er nu præsident for Den Internationale Kommission mod Dødsstraf.

Indtil 2025 var hun leder af FN’s uafhængige internationale undersøgelseskommission for de besatte palæstinensiske områder. Kommissionen offentliggjorde i september 2025 en rapport, hvori det blev konkluderet, at Israel havde begået folkedrabshandlinger i Gazastriben.

Den 9. oktober 2026 blev Pillay tildelt Nobels Fredspris. I begrundelsen fremhævede Nobelkomitéen – foruden hendes personlige integritet og mod – hendes rolle som en drivkraft i udviklingen af en international retsorden.

Nobelkomitéen pegede på, at vi lever i en tid, hvor antallet af krige og konflikter stiger, og hvor dommere og folkeretlige institutioner udsættes for politiske angreb. Komitéen ønskede med fredsprisen at minde om, at løsning af konflikter uden magtanvendelse eller vold afhænger af den internationale retsorden. Et internationalt retssystem, hvor krigsforbrydere stilles til ansvar, og hvor ofre for overgreb oplever retfærdigheden ske fyldest, er en forudsætning for en fredelig verden.

Den samme dag som, som Nobelkomitéen offentliggjorde tildelingen af Nobels Fredspris til Navi Pillay, pålagde USA Den Internationale Straffedomstol (ICC) sanktioner.

• FN's Krigsforbryderdomstol
• Den Internationale Domstol
• folkeret
• apartheid
• UNRWA
• folkedrab
• folkemordet i Rwanda
• menneskerettigheder
• modtagere af Nobels Fredspris

• Nobels Fredspris 2026
• Retssagen ICTR – Jean-Paul Akayesu
• Retssagen ICJ – The Gambia v. Myanmar