Spring til indhold

Det internationale fonetiske alfabet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Det internationale fonetiske alfabet (eller blot IPA fra det engelske navn International Phonetic Alphabet) er et omfattende og udbredt latinbaseret system til at repræsentere sproglyde. Alfabetet anvendes bl.a. i ordbøger, hvor et ords udtale opgives, omklamret med '[' og ']' (fonetisk transskription) eller '/' (fonologisk transskription).

Konsonanter (pulmoniske)

[redigér | rediger kildetekst]
Blab. Ldent. Dent. Alv. Palv. Ret. Pal. Velar Uvular Phar. Glot.
Klusil pb     td   ʈɖ cɟ kɡ qɢ   ʔ  
Nasal m ɱ   n   ɳ ɲ ŋ ɴ  
Trille ʙ     r         ʀ    
Flap       ɾ   ɽ          
Frikativ ɸβ fv θð sz ʃʒ ʂʐ çʝ xɣ χʁ ħʕ hɦ
Lateral Frikativ   ɬɮ            
Approksimanter   ʋ   ɹ   ɻ j ɰ      
Lateral Approksimant     l   ɭ ʎ ʟ    
  • Når symboler optræder i par, repræsenterer det til højre en stemt konsonant, til venstre, en ustemt.
  • Grå områder viser lyde, der anses for umulige.

Konsonanter (ikke-pulmoniske)

[redigér | rediger kildetekst]
Kliklyd Stemte implosiver Ejektiver
ʘ Bilabial ɓ Bilabial ʼ For example:
ǀ Dental ɗ Dental/alveolær pʼ Bilabial
ǃ Alveolær (retrofleks) ʄ Palatal tʼ Dental/alveolær
ǂ Palatoalveolær (alveolær) ɠ Velær kʼ Velær
ǁ Alveolær lateral (lateral) ʛ Uvulær sʼ Alveolær frikativ
Fortunge Mellemtunge Bagtunge
Lukket i • y   ɨ • ʉ   ɯ • u
    ɪ • ʏ   ɯ̽ • ʊ  
Halvlukket e • ø   ɘ • ɵ   ɤ • o
Midt vokal     ə • ɵ̞    
Halvåben ɛ • œ   ɜ • ɞ   ʌ • ɔ
  æ   ɐ • ɞ̞    
Åben a • ɶ       ɑ • ɒ

Når symboler optræder i par, repræsenterer det til højre en rundet vokal.

Andre symboler

[redigér | rediger kildetekst]
ʍ Ustemt labial-velær frikativ
w Stemt labial-velær approksimant
ɥ Stemt labial-palatal approksimant
ʜ Ustemt epiglottal frikativ
ʢ Stemt epiglottal frikativ
ʡ Epiglottal klusil
ɕ ʑ Alveolo-palatale frikativer
ɺ Alveolært lateralt flap
ɧ Samtidigt ʃ og x

Affrikater og dobbelte artikulationer kan repræsenteres med to symboler forbundet med en bue om nødvendigt, eller med en ligatur i seks almindelige tilfælde:

Ligatur Bue Beskrivelse
ʦ t͡s ustemt alveolær affrikat
ʧ t͡ʃ ustemt post-alveolær affrikat
ʨ t͡ɕ ustemt alveolo-palatal affrikat
ʣ d͡z stemt alveolær affrikat
ʤ d͡ʒ stemt post-alveolær affrikat
ʥ d͡ʑ stemt alveolo-palatal affrikat
 – k͡p dobbeltartikulation af k og p
 – ɡ͡b dobbeltartikulation af ɡ og b

Pga. en fejl i fonten Arial Unicode MS er det muligt, at disse forkert formede tegnkombinationer ser bedre ud i visse browsere: ts͡  tʃ ͡  tɕ͡  dz͡  dʒ͡  dʑ͡  kp͡  ɡb͡ .

Suprasegmentaler

[redigér | rediger kildetekst]
ˈ Hovedtryk
ˌ Bitryk
ː Lang
ˑ Halvlang
˘ Særligt kort
. Stavelsesgrænse
| Mindre gruppe
‖ Større gruppe (intonation)
‿ Fravær af ophold
ʔ[1] Glottalt lukke
e̋ eller ˥ Ekstrahøj
é eller ˦ Høj
ē eller ˧ Middelhøj
è eller ˨ Lav
ȅ eller ˩ Ekstralav
ě Stigning
ê Fald
↓ Skridt ned
↑ Skridt op
↗ Overordnet stigning
↘ Overordnet fald

NB: Unicode understøtter ikke de fleste IPA-symboler for ikke-flade toner. For at repræsentere disse, kan man bruge sænkede tal, fx /e53/ for et højt faldende /e/. En anden mulighed er at bruge de såkaldte "Box Drawings" i Unicode, fx /e┒/ for et højt fladt /e/.

Diakritiske tegn

[redigér | rediger kildetekst]

Diakritiske tegn kan placeres over symboler med nedstreger, fx ŋ̊

n̥ d̥ Ustemt b̤ a̤ Luftfyldt t̪ d̪ Dental
s̬ t̬ Stemt b̰ a̰ Laryngaliseret t̺ d̺ Apikal
tʰ dʰ Aspireret t̼ d̼ Linguolabial t̻ d̻ Laminal
ɔ̹ Mere rundet tʷ dʷ Labialiseret ẽ Nasaliseret
ɔ̜ Mindre rundet tʲ dʲ Palataliseret dⁿ Nasal udgang
u̟ Længere fremme tˠ dˠ Velariseret dˡ Lateral udgang
i̠ Længere tilbage tˁ dˁ Faryngaliseret d̚ Ingen hørbar udgang
ë Centraliseret l̴ Velariseret eller faryngaliseret
e̽ Mediocentraliseret e̝ Hævet (ɹ̝ = stemt alveolær frikativ)
ɹ̩ Stavelsesdannende e̞ Sænket (β̞ = stemt bilabial approksimant)
e̯ Ikke stavelsesdannende e̘ Fremskudt tungerod
ɚ Rotisk e̙ Tilbagetrukket tungerod
  • Dania (fonetisk alfabet udviklet til dansk).
  • SAMPA (fonetisk alfabet udviklet til computere).
  1. ↑ "THE INTERNATIONAL PHONETIC ALPHABET (revised to 2018)" (PDF). linguistics.ucla.edu. Arkiveret fra originalen (PDF) 23. december 2019. Hentet 23. december 2019.
Wikimedia Commons har medier relateret til: