København - historie

Arkæologiske undersøgelser tyder på, at handelspladsen, som lå mellem det nuværende Rådhuspladsen og Gammeltorv-Nytorv, er opstået i 1000-tallet, samt at der er foregået fiskeri fra stedet. Der er fundet hustomter med lergulve og jordgravede stolper, som formodentlig har tilhørt bebyggelsen i det tidlige København.

Nyere arkæologiske undersøgelser i forbindelse med metrobyggeriet, bl.a. på Rådhuspladsen 2011-2012, tyder på, at København allerede i 1100-tallet, måske endda tidligere, har været en vigtig og betydelig by og et regionalt knudepunkt i Øresund. I 2011 fandt arkæologerne en hidtil ukendt del af den ældste by, nemlig bebyggelse langs hele bredden af den nuværende Rådhusplads og en kirkegård ved Rådhuspladsens nordvestlige hjørne mod H.C. Andersens boulevard.

Handelspladsen, som blev anlagt på de lave, våde strandenge, blev i første halvdel af 1100-tallet befæstet med vold og grav. Den tidlige middelalderlige kystlinje har oprindelig været ujævn. Den har i vest ligget lige syd for det senere Løngangsstræde, mens den i øst er påvist at ligge nord for Kompagnistræde-Rådhusstræde.

I 1000 tallet fik København sin første kirke, Sankt Clemens Kirke. Kirken var sandsynligvis af sten. Sankt Clemens Kirke lå omtrent, hvor Strøget munder ud i Rådspladsen i dag. Kirkens datering kan ikke fastlægges helt nøjagtig, men arkæologiske undersøgelser, blandt andet i forbindelse med anlæggelsen af Metro Cityringen, af dens kirkegård beliggende under Rådhuspladsen kan tidsfæste gravene til mellem 1020-1050.

Senest omkring 1200 blev den tidligere bys befæstning opgivet, idet der blev anlagt en ny hovedkirke i byen, nemlig Vor Frue Kirke, på en lav bakke nordøst for byen. Vor Frue Kirke blev indviet i 1209. I de følgende årtier voksede købstaden op omkring kirken og i ly af borgen.

Sognekirkerne Skt. Peder og Skt. Nikolaj opførtes, og det store Gråbrødrekloster oprettedes i 1238. Arkæologiske undersøgelser i 1990'erne på Kongens Nytorv tyder på, at denne nye by formodentlig fra den første tid blev omgivet af en befæstning. Der har altså været tale om en planlagt by fra bispens side.

Absalon startede byggeriet af en borg på Strandholmen, altså på en holm der lå ud for byen København i årene 1167. Ifølge Saxo, der omtaler borgbyggeret, blev borgen bygget for at bekæmpe sørøveri. Saxos formulering er dog tvetydig og kan både betyde, at Absalon ny-anlagde en borg på et hidtil ubebygget område, eller at han byggede en ny borg eller dele heraf, hvor en eksisterende borg allerede stod. Det er derfor ikke til at sige, om der tidligere end 1167 var en borg i byen København.

Arkæologiske undersøgelser viser at Absalons borg havde to firkantede tårne og en ringformet ydermur med en diameter på 53 meter. Ruiner af borganlægget er bevaret under Christiansborg Slot.

I biskop Jakob Erlandsens stadsret fra 1254, der nærmest har karakter af en kontrakt mellem biskoppen og borgerne, får sidstnævnte blandt andet græsningsret til deres kvæg syd for Rosbækken ved nuværende Tuborg mod forpligtelsen til at forsvare byen.

I 1259 besatte Christoffer 1. København, men samme år angreb biskoppens vasal, fyrst Jarimar 2. af Rügen, byen. Biskop Jens Krag (død 1300) udstedte 1294 en ny stadsret, der nøje præciserede biskoppens rettigheder og borgernes pligter, især med hensyn til lydighed over for biskoppen og pligt til at føre et moralsk og sædeligt levned.

I 1300-tallet nød København godt af de store sildemarkeder, der fandt sted hvert efterår i Skanør og efterhånden også i Dragør. Fra slutningen af 1200-tallet var borgerne organiseret i et byråd, der bestod af 4 til 6 rådmænd og et antal borgmestre. De pågældende blev udpeget af bispen, senere af kongen, blandt byens købmænd, og udnævnelsen gjaldt normalt for livstid. Biskoppens repræsentant var byfogeden, der også var dommer på bytinget, hvor kriminalsager blev afgjort. Borgmestre og råd udgjorde rådstueretten, hvor civile sager blev forhandlet.

Som følge af Valdemar Atterdags stridigheder med hanseaterne erobrede disse byen i 1368. En stor del af byen blev brændt, og borgen blev systematisk nedbrudt. Efter krigens ophør og Valdemar Atterdags død lod Roskildebispen ca. 1377 udarbejde en omfattende jordebog over bispestolens ejendomme på den tid. Store områder mod nord (Rosengården) inden for muren var endnu på den tid ubebyggede, og der var mange øde grunde i de vestlige kvarterer. Langt de fleste huse var bygget af bindingsværk, men der fandtes dog også en del stenhuse langs med hovedgaderne og torvene.

Kort efter sin tronbestigelse inddrog Erik af Pommern i 1416 København fra Roskildebispen uden synderlig modstand. Kongen brugte København som et led i sin kamp om Østersøherredømmet.

På initiativ af Christian 1. blev Københavns Universitet oprettet i 1479. Han fik endvidere omdannet det gamle Helligåndshus fra ca. 1290 til et Helligåndskloster.

De store omskiftelser som følge af Reformationen bevirkede, at København i 1500-tallet blev belejret hele to gange. Byen var forblevet trofast over for Christian 2., hvorfor den i 1523 blev belejret af rigsrådets og Frederik 1.s styrker under hertug Christian (3.), til hvem den til sidst måtte overgive sig. Efter krigens slutning blev Københavns befæstning stærkt moderniseret, ved at der blev nyopført en række massive tårne til forstærkning af bymuren.

Den nye fæstning kom hurtigt i brug, da København i alliance med Malmø og Lübeck under Grevens Fejde endnu en gang holdt fast ved Christian 2. og nægtede at anerkende Christian 3. Under ledelse af grev Christoffer af Oldenburg og borgmester Ambrosius Bogbinder modstod byen en langvarig belejring fra juli 1535 til juli 1536, indtil den komplet udsultede by måtte kapitulere til Christian 3.

I anden halvdel af 1500-tallet oplevede København en betydelig økonomisk fremgang, der hang sammen med den øgede handel især med hollandske skibe på Østersøen. Som kronens statholder gjorde Christoffer Valkendorf en stor indsats for byens udvikling.

Læs videre om Københavns historie efter Reformationen.

Efter branden i 1728 blev København hurtigt genopbygget; samtidig afløste Christiansborg det forældede residensslot. I 1749 grundlagdes Frederiksstaden, der udviklede sig til et fornemt boligkvarter omkring Amalienborg. Desuden blev marinens anlæg på Holmen udbygget. Alt dette skabte stor beskæftigelse ikke mindst for udenlandske håndværkere og kunstnere.

Læs videre om Københavns historie 1728-1914.

København prægedes under og efter 1. Verdenskrig af knaphed på varer og boliger. Erhvervslivet kom atter i gang, om end neddæmpet i 1930'ernes kriseår. Boligbyggeriet domineredes af socialt etagebyggeri i blokke eller åbne karréer samt af rækkehuse og villaer. Pendlingen mellem arbejde og bolig lettedes af udviklingen i den kollektive trafik, fra 1934 også af S-tog.

Læs videre om Københavns historie siden 1914.

• Københavns historie efter Reformationen
• Københavns historie 1728-1914
• Københavns historie siden 1914
• København
• overborgmestre i Københavns Kommune gennem tiden

• København
• Sankt Clemens Kirke